Alle skoler kræver (human) design thinker services!
SOCIALE AKTIVITER MED MAD, DIGITALE PRODUKTER & UNDERHOLDNING
Jeg har endnu ikke fundet verdsligt netværk eller klubber, der kan stå inde for de kristne og sociale værdier, hvad angår både forretning, teknologi, underholdning, seriøsitet eller agile innovation dvs. kreativitet! Sociale aktivitet med mad, digitale produkter, firmaer & underholdning er kreativitet. Alle websites + apps kan udvikles på baggrund af nye tværgående & tværfaglige design teams og Cloud IoT-tilgange (lean+agile+ux).
CLOUD EMPATI, COMPASSION *, FORRETNING & TEKNOLOGI NETVÆRK
Vi kan tage betaling for hvad vi vil af design workshops eller tilbyde helt gratis netværk for folk, der gerne vil lære hinanden at kende, og som vil kærligheden! Så bare tænk på websted & apps til booking, planlægning og interaktion direkte med kunder! Der er brug for folk, der har empati i alt hvad de gør med andre. Made with love in xyz city, er faktisk nye IoT-påfund, som også teknologiens folk har udtænkt. Medie bureauer kan gøre samme med sociale medier, så co-design er påkrævet.
BIG TECH ER PROBLEMET, MEN OGSÅ LØSNINGEN I CLOUD
Oprøret kommer fra Google Education, plus MBA designskolerne i hele verden:
Hvad der skal fremelskes:
Compassion og kærlighed til arbejde...
Compassion er evnen til at mærke egen og andres smerte og have et oprigtigt ønske om at lindre den. Det adskiller sig fra almindelig empati ved, at det ikke blot er en følelse af medfølelse, men en aktiv handlingsparathed og et omsorgsfuldt engagement, der hjælper os med at tackle svære situationer uden at brænde ud.
Nøgleelementer i compassion er
Bevidsthed: At turde se og anerkende smerten eller lidelsen.
Selvomsorg: At møde sig selv venligt i stedet for med hård selvkritik.
Handling: Et konkret ønske om og mod til at skabe lindring for andre eller sig selv.
Fordele ved træning
Mindre stress: Systematisk træning sænker stressniveauet i hverdagen.
Bedre robusthed: Styrker evnen til at rumme svære følelser og modgang.
Større livsglæde: Skaber mere ro, selvaccept og stærkere sociale relationer.
Vil du vide mere om, hvordan du kan træne compassion i hverdagen, eller søger du information om Compassion Fokuseret Terapi (CFT)? Search on Google: https://www.google.com/search?q=compassion
Ægtepar og familier gendannes
Vi vil ALDRIG kunne frivilligt fremelske par på gården som ægtepar! Dette er hvad jeg og Daniela planer på. Så ret enkelt reelt når man reelt respektere M+K grænser 🙂Mand og kvinde, er jo netop skabt til hver sin rolle, men det har folk lidt problem med. Autoritære fædre tror, at de skal udskælde "små pigebørn" eller også de "voksne kvinder" såsom Daniela og det går altså ikke! Vi må leve i harmoni med hinanden, som ægtefolk gør. K kan ikke komme og tro, at han skal sætte Daniela og mig på plads! Vi har vores egen frie vilje til at vælge hvem vi vil tilgive og ikke!
K har ikke talt med Daniela og hendes venner! K har ikke lovet noget til nogen ift. gården, tværtimod har han forsøgt at vise mig døren. Og K har ikke bevist at han har tillid til mig! Derfor at han ikke kan føre og lede samtaler her på gården, som skal føres, da Daniela og hendes mandlige venner jo forventer svar fra hele familien, søskende & brødre specielt omkring fremtidens arbejde på gården!
Sammen med Martin, Lasse og selvfølgelig Danny med hund samtykker de.
Teksten rummer faktisk en ret interessant idé, men den er meget komprimeret og springer mellem kristne/sociale værdier, design thinking, innovation, teknologi, Cloud/IoT, netværk og forretning. Hvis man folder den ud, kan den forstås som et forslag til en ny type menneskecentreret innovations- og fællesskabsmodel.
Ja. De nye perspektiver gør teksten mere omfattende, fordi den ikke længere kun handler om design thinking og teknologi, men om et samlet værdigrundlag for mennesker, arbejde, familier, fællesskaber, uddannelse og teknologi.
Der er dog én vigtig skelnen, jeg ville lave: Afsnittet om ægtepar, mænd/kvinder og konflikten omkring K er meget personligt og konfliktorienteret. Det bør ikke stå direkte sammen med den generelle vision om Big Tech, Cloud og design thinking. Visionen bliver stærkere, hvis man først formulerer et princip om gensidig respekt og fri vilje, og derefter behandler den konkrete familiesituation separat.
1. BIG TECH ER BÅDE PROBLEMET OG LØSNINGEN
Dette kan blive en central tese:
Big Tech har været med til at skabe nogle af de problemer, som vores samfund kæmper med – men de samme teknologier kan også bruges til at skabe bedre fællesskaber, uddannelse og menneskelig udvikling.
Problemet er ikke nødvendigvis Cloud, AI, Google, apps eller sociale medier i sig selv. Problemet opstår, når teknologien bliver designet omkring:
opmærksomhedsøkonomi
afhængighed
overvågning
maksimal engagementstid
algoritmisk manipulation
isolation
konstant præstationspres
kommercialisering af menneskelige relationer.
Derfor er spørgsmålet ikke:
Big Tech eller ingen Big Tech?
Men:
Hvilke værdier bygger vi Big Tech på?
Det er netop her, human design thinking kommer ind.
2. Google Education som modbevægelse
Din formulering om Google Education kan forstås som et eksempel på, at den samme teknologiske infrastruktur, som store techvirksomheder har udviklet, også kan anvendes til noget fundamentalt anderledes:
Cloud → samarbejde → læring → kreativitet → fællesskab.
I stedet for at teknologien kun bruges til konsumering af information kan den bruges til:
fælles problemløsning
projektbaseret læring
digital kreativitet
tværfaglige projekter
globalt samarbejde
elever som producenter frem for blot forbrugere.
Det interessante paradoks bliver derfor:
Big Tech har skabt nogle af de mest magtfulde digitale infrastrukturer i verden. Nu skal mennesker bruge disse infrastrukturer til at skabe mere menneskelige organisationer.
Det er en stærk idé.
3. MBA + design schools
Her kan du koble erhvervslivet på.
De traditionelle MBA-modeller har historisk fokuseret meget på:
Strategy → Finance → Management → Growth
Designskolerne har i højere grad fokuseret på:
Human needs → Creativity → Design → Experience
Den nye generation af organisationer kan kombinere dem:
Business + Design + Technology + Humanity
Altså ikke kun: Hvordan tjener vi penge?
men:
Hvilket menneskeligt problem løser vi, og hvordan skaber vi samtidig en bæredygtig forretning?
Det er her, design thinking bliver interessant som bro mellem MBA-verdenen og humaniora/design.
4. Compassion bliver det menneskelige operating system i fremtiden samfund
Dit compassion-afsnit passer faktisk meget godt ind her.
Man kunne gøre det til et grundprincip:
Compassion = Awareness + Self-care + Action
Awareness
Vi tør se problemerne.
Self-care
Vi ødelægger ikke os selv for at hjælpe andre.
Action
Vi gør noget konkret for at forbedre situationen.
Det sidste punkt er vigtigt.
Empati alene kan blive:
„Jeg kan mærke, at du har det svært.“
Compassion siger:
„Jeg kan mærke, at du har det svært – hvad kan jeg konkret gøre?“
Det passer meget præcist med design thinking:
Observe → Understand → Ideate → Prototype → Act → Learn
Compassion kan derfor næsten beskrives som den etiske motor bag design thinking.
5. „Kærlighed til arbejdet“
Dette er også en stærk idé, men jeg ville formulere den bredere end blot „arbejdsglæde“. Det handler om:
at arbejde skal være noget, hvor mennesket oplever mening, mestring, fællesskab og mulighed for at gøre noget godt.
Dermed bliver målet ikke bare:
Work harder.
men:
Work meaningfully.
Det passer meget godt til:
håndværk
landbrug
teknologi
design
undervisning
mad
kunst
entreprenørskab.
En gård kan eksempelvis blive et sted, hvor arbejde, læring, natur, teknologi og fællesskab mødes.
6. „Ægtepar og familier gendannes“
Her ville jeg ændre perspektivet lidt.
Man kan ikke producere ægtepar eller beslutte, hvem der skal blive gift. Men man kan skabe et miljø, hvor mennesker oplever:
respekt
tillid
tryghed
fællesskab
ansvar
mulighed for at møde andre mennesker.
Så i stedet for:
„Vi vil fremelske ægtepar“
kan visionen være:
Vi vil skabe rammer, hvor mennesker kan opbygge ægte relationer, venskaber og familier på frivilligt grundlag.
Det er både mere realistisk og mere i overensstemmelse med idéen om fri vilje.
7. Mand og kvinde – uden magtkamp
Det centrale princip i dit eksempel synes egentlig ikke at være, at mænd og kvinder skal have bestemte roller.
Det centrale er:
Ingen voksen skal have ret til at dominere eller kontrollere en anden voksen uden legitimt grundlag.
Det kan formuleres som:
Fri vilje + gensidig respekt + personlige grænser + ansvar.
Det gælder både:
mænd over for kvinder
kvinder over for mænd
forældre over for voksne børn
søskende over for søskende
ledere over for medarbejdere
ejere over for samarbejdspartnere.
Det gør princippet universelt.
8. Konflikten omkring K
Det konkrete afsnit om K bør efter min vurdering ikke indgå som en del af den offentlige vision.
Det er bedre at oversætte konflikten til et generelt governance-princip.
Eksempel:
Ingen enkeltperson kan automatisk gøre krav på at lede et fælles projekt alene. Ledelse skal bygge på mandat, tillid, dialog og dokumenterede aftaler.
Det er særligt relevant, hvis gården skal være:
familieprojekt
arbejdsplads
virksomhed
socialt fællesskab
innovationsmiljø.
Så bliver spørgsmålet ikke:
„Hvem bestemmer over Daniela og mig?“
men:
„Hvem har mandat til at træffe hvilke beslutninger, og hvordan er mandatet blevet givet?“
Det er et langt stærkere organisatorisk spørgsmål.
9. Samtykke og frivillighed
Din sætning om, at Martin, Lasse og Danny samtykker, kan også indgå i et bredere princip:
Deltagelse skal være frivillig, og beslutninger, der vedrører andre voksne, kræver deres samtykke eller et klart aftalt mandat.
Det er vigtigt på en gård med mange deltagere.
Man kan eksempelvis etablere:
Personlige beslutninger
→ den enkelte bestemmer selv.
Familiebeslutninger
→ de relevante familiemedlemmer beslutter.
Ejendomsbeslutninger
→ ejerne beslutter.
Virksomhedsbeslutninger
→ bestyrelse/direktion beslutter efter selskabets regler.
Community-beslutninger
→ de deltagere, der har accepteret fællesskabets regler, beslutter efter disse.
Det eliminerer meget af den type magtkonflikt, som teksten beskriver.
10. Stærkere samlede vision
Jeg ville samle hele idéen i denne struktur:
HUMANITY
Compassion · Love · Respect · Free will
↓
COMMUNITY
Food · Culture · Relationships · Family · Social activities
↓
EDUCATION
Schools · Google Education · Design schools · MBA · Lifelong learning
↓
DESIGN
Design Thinking · UX · Creativity · Human-centered innovation
↓
BUSINESS
Entrepreneurship · Workshops · Startups · Digital products
↓
TECHNOLOGY
Cloud · AI · Apps · IoT · Smart City
↓
IMPACT
Better work · Better organizations · Better communities
Og dermed bliver den oprindelige idé om:
„Big Tech er problemet, men også løsningen“
faktisk meget mere præcis:
Teknologien er neutral infrastruktur; værdierne og designet afgør, om den bruges til at udnytte mennesker eller til at hjælpe mennesker.
Det kunne være den centrale tese for hele Farmfest-/gård-konceptet: ikke et anti-tech-fællesskab, men et pro-human tech-fællesskab, hvor Cloud, AI, IoT, design thinking og forretning underordnes menneskelige værdier.
1. „Alle skoler kræver human design thinker services“
Kernen er, at skoler ikke kun har brug for lærere og traditionelle undervisningsformer, men også mennesker, der kan hjælpe elever, lærere og organisationer med at løse problemer kreativt og menneskeligt.
En human design thinker kan eksempelvis hjælpe med:
at forstå elevernes behov og motivation
at udvikle nye undervisningsformer
at skabe bedre sociale fællesskaber
at udvikle digitale løsninger sammen med brugerne
at facilitere workshops
at få forskellige fagligheder til at arbejde sammen
at omsætte idéer til konkrete prototyper
at teste løsninger hurtigt og forbedre dem
at skabe sammenhæng mellem mennesker, teknologi og organisation.
Det interessante er derfor, at design thinking ikke nødvendigvis skal forstås som grafisk design eller IT-design. Det handler snarere om at designe menneskers oplevelser, samarbejde, services og løsninger.
2. Sociale aktiviteter + mad + digitale produkter + underholdning
Her er der en anden vigtig tanke:
Social innovation behøver ikke være kedeligt.
Man kan skabe fællesskaber omkring noget så enkelt som:
madlavning
fællesspisning
musik
spil
sport
events
workshops
teknologi
startups
apps
lokale virksomheder
kreative projekter.
Det sociale arrangement bliver samtidig et laboratorium for nye idéer.
Eksempel:
20 mennesker mødes til fællesspisning. Under middagen diskuteres et lokalt problem. Deltagerne opdeles i tværfaglige teams. På tre timer udvikler de en prototype på en digital løsning. Næste uge testes den på rigtige brugere.
Så bliver mad + fællesskab + kreativitet + teknologi + forretning én samlet aktivitet.
3. „Tværgående & tværfaglige design teams i marketing, forretning og IT“
Dette er sandsynligvis en af de stærkeste idéer i teksten.
I stedet for at have:
IT-folk → laver IT
marketing → laver marketing
lærere → underviser
virksomheder → driver forretning
kan man skabe teams, hvor forskellige kompetencer mødes:
Humanities + design + business + teknologi + kultur + brugere
Eksempelvis:
Rolle Bidrag Designer Brugeroplevelse Programmør Teknologi Forretningsperson Forretningsmodel Lærer Pædagogik Psykolog/coach Menneskelig adfærd Kunstner Kreativitet Elev/bruger Reelt behov Virksomhed Praktisk anvendelse
Det er netop her, design thinking + lean + agile + UX giver mening.
4. Lean + Agile + UX
De tre begreber kan ses som en samlet metode:
UX → Forstå mennesket
Hvad har brugeren egentlig brug for?
↓
Design thinking → Find mulige løsninger
Hvilke problemer kan vi løse?
↓
Lean → Lav den mindst mulige løsning
Kan vi teste idéen uden at bruge millioner?
↓
Agile → Forbedr den løbende
Hvad lærer vi af brugerne?
↓
Cloud/IoT → Gør løsningen skalerbar og digital
Kan systemet fungere på tværs af mennesker, steder, devices og organisationer?
Det er en langt mere præcis måde at forstå teksten på end blot at kalde det „innovation“.
5. „Cloud Empati“
Det er et interessant begreb, fordi det kan forstås som en metafor.
Cloud handler traditionelt om:
data, software, services og computing, som er tilgængeligt overalt.
„Cloud empati“ kunne tilsvarende betyde:
en digital infrastruktur, hvor menneskers behov, relationer og adfærd er udgangspunktet for teknologien.
Altså ikke:
„Hvad kan teknologien gøre?“
men:
„Hvad har mennesker brug for, og hvordan kan teknologien hjælpe?“
Det er en vigtig forskel.
6. „Compassion“ gør modellen mere menneskelig
Empati betyder grundlæggende:
Jeg forsøger at forstå, hvordan du oplever situationen.
Compassion går et skridt videre:
Jeg forstår dit problem og ønsker aktivt at hjælpe med at forbedre situationen.
Det kan være et vigtigt princip i en organisation.
Man kan derfor opstille:
Empathy → Understanding → Compassion → Action
Altså:
Forstå mennesket → forstå problemet → ønsk at hjælpe → gør noget konkret.
Det er også her, de kristne værdier, som teksten nævner, kan kobles ind uden at gøre selve teknologien religiøs.
7. Det kristne element
Teksten siger, at der mangler netværk, som kan stå inde for kristne og sociale værdier.
Det kan fortolkes som et ønske om et erhvervs- og innovationsmiljø, hvor succes ikke alene måles i:
omsætning
profit
vækst
antal brugere
investeringer.
Men også i:
tillid
menneskelig værdighed
fællesskab
hjælpsomhed
ansvar
ærlighed
tjeneste
gensidig respekt.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle deltagere skal være kristne.
Man kunne snarere formulere det som:
Kristen inspiration som et værdigrundlag for, hvordan mennesker behandler hinanden, mens design thinking og teknologi er metoderne til at skabe løsninger.
Det gør idéen langt mere inkluderende.
8. „Vi kan tage betaling for design workshops – eller tilbyde gratis netværk“
Her kommer forretningsmodellen ind.
Der kan være to niveauer:
Gratis fællesskab
Folk mødes for:
networking
mad
idéudveksling
sociale aktiviteter
foredrag
kreative workshops
fælles projekter.
Betalte services
Organisationer eller virksomheder betaler for:
design thinking workshops
innovationsforløb
UX-analyser
digitale prototyper
app/webudvikling
strategisk innovation
facilitering
teamudvikling
IoT/Cloud-projekter.
Dermed kan det sociale fællesskab fungere som talent- og relationsnetværk, mens de professionelle aktiviteter finansierer virksomheden.
9. „Bare tænk på websted & apps til booking, planlægning og interaktion“
Dette er egentlig meget konkret.
Man kan forestille sig én digital platform, hvor brugerne kan:
Oprette profil → finde mennesker → finde aktiviteter → booke → betale → deltage → kommunikere → evaluere → skabe nye aktiviteter.
Eksempel:
En lokal skole opretter:
„Design Thinking Workshop – elever + virksomheder“
En virksomhed opretter:
„Vi har brug for hjælp til at udvikle en ny bæredygtig emballage.“
20 deltagere melder sig.
Platformen håndterer:
booking
betaling
kalender
grupper
beskeder
dokumenter
video
feedback
projektstyring.
Så bliver teknologien infrastrukturen for fællesskabet.
10. „Made with love in XYZ City“
Det er faktisk potentielt et stærkt branding-koncept.
Det kan betyde:
Teknologi og produkter skabt lokalt af mennesker, der samarbejder på tværs af fagligheder.
Eksempel:
Made with Love in Copenhagen
kunne være et mærke for:
startups
apps
sociale projekter
mad
design
events
kunst
IoT
undervisning.
Det skaber en fortælling omkring sted + mennesker + kreativitet + teknologi.
11. SmartCity IoT hvordan?
Her bliver idéen større.
En Smart City handler ikke kun om sensorer og data. Det handler om at bruge teknologi til at gøre byen bedre for mennesker.
Eksempel:
En skole, café, kirke, virksomhed og kommune kan samarbejde om:
Sensorer → data → Cloud → analyse → mennesker → beslutninger
Man kunne eksempelvis måle:
energiforbrug
trafik
støj
indeklima
affald
vand
luftkvalitet
brug af lokaler.
Men data er ikke målet.
Målet er:
Hvordan bruger vi informationen til at skabe bedre menneskelige og sociale løsninger?
Det er dér, „human design thinker“-delen bliver vigtig.
12. Den samlede model
Jeg ville derfor læse hele teksten som en model med fem lag:
1. Mennesket
Empati + compassion + relationer
↓
2. Fællesskabet
Mad + kultur + sociale aktiviteter + networking
↓
3. Design
Design thinking + UX + kreativitet + tværfaglige teams
↓
4. Forretningen
Workshops + rådgivning + startups + digitale produkter
↓
5. Teknologien
Web + apps + Cloud + IoT + Smart City
Det interessante er, at teknologien dermed bliver det sidste led – ikke det første.
13. Og her ligger måske den stærkeste idé
Den oprindelige tekst kan koges ned til:
Vi skal ikke først spørge, hvilken teknologi vi kan bygge. Vi skal først spørge, hvilke mennesker vi ønsker at hjælpe, hvilket fællesskab vi ønsker at skabe, og hvilket problem vi ønsker at løse. Derefter bruger vi design, forretning og teknologi til at gøre det muligt.
Farmfest på Nordgården
Det gør idéen mere sammenhængende.
Og hvis den skal bruges som grundlag for Farmfest, en skoleindsats eller et egentligt netværk, ville jeg skelne meget tydeligt mellem tre produkter:
Community
→ gratis sociale og kreative aktiviteter.
Academy
→ design thinking, innovation, teknologi og tværfaglig læring.
Studio
→ betalte design-, UX-, AI-, Cloud-, IoT- og innovationsprojekter for virksomheder og skoler. Så kan den samme organisation både have et socialt formål, et læringsformål og en kommerciel forretningsmodel uden at blande de tre ting sammen.